Computere, telefoner, softwareopsætning, reparation af hardware

Vil din computer ikke starte, er den blevet for langsom, mangler du plads på harddisken eller noget tredje?
Uanset hvilken type henvendelse, vil du altid blive behandlet seriøst, objektivt og med stor faglighed. Jeg sætter en ære i at give dig en god løsning som du får glæde af længe.

Indenfor dette område beskæftiger jeg mig primært med nedenstående punkter:

Jeg kan mange gange reparere eksisterende hardware således at dyre udskiftninger undgås
Der kan være mange gode grunde til at bevare det gamle udstyr, f.eks. kompatibilitet med andre ting, arbejdsgange, brugsmønster, holdbarhed, reservedele mm.

Længere nede ad siden kan du læse lidt nærmere om nogle af de opgaver jeg udfører, fejldiagnoser mm. Du kan navigere rundt på siden ved at klikke i menuen i toppen og ved at klikke på punkterne i de enkelte lister.

Du er altid være velkommen til at skrive eller ringe såfremt du har yderligere spørgsmål eller en specifik opgave du ønsker jeg skal se på. Det kan du gøre under kontakt.

Billede af hardware
Lidt forskellige opgaver fra værkstedet


Stationære computere

Indeni en stationær af tårn-typen Indeni en stationær af desktop-typen

Driftsproblemer

Stationære computere er modulopbygget og hardwaremæssigt er der sjældent de store problemer i den daglige drift. Pga. den relativt store luftgennemstrømning kan der dog over tid opsamles en hel del støv inde i computeren og det kan være medvirkende til dårlig køling, som igen kan forårsage andre hardwaremæssige problemer, såsom overophedning mm.

De enkelte moduler (strømforsyning, grafikkort, harddisk mm.) kan som regel udskiftes uden større problemer. Støv kan fjernes mekanisk og slidte blæsere mm. kan også udskiftes.
Således kan en stationær computer fungere problemfrit i mange år - Den største udfordring er udviklingen i software og de krav dette stiller

Jeg har nedenfor forsøgt at placere de enkelte problemtyper i nogenlunde rangorden efter hvor ofte de er årsagen til at computeren kom på værksted. Efterfølgende uddybes de enkelte punkter.

  1. Unødvendig software, addons, plugins mm.
  2. Fejl i opdateringer eller driversoftware
  3. Antivirus
  4. For stor filfragmentering
  5. For lidt RAM
  6. Filfejl på harddisk
  7. Langsom harddisk
  8. Opsætning af styresystem
  9. Støv
  10. Opdatering af styresystem & programmer
  11. Langsom CPU
  12. Harddisk fuld
  13. Hardwarefejl (RAM, Bad sectors, indtørret kølepasta mm.)

1. Unødvendig software, addons, plugins mm.

Allerede fra computeren bliver leveret er der en masse software installeret – Software som oftest aldrig bliver brugt til noget. Afinstallér det! Når computeren bruges, installeres forskellige programmer til f.eks. afspilning af Flash-film i browseren osv. Mange af disse installationer “trækker” anden software ind i computeren – Ofte for at reklamere eller sælge et andet softwareprodukt. Hvis ikke det er nødvendigt for brugen af computeren, bør det fjernes.

2. Fejl i opdateringer eller driversoftware

I forbindelse med opdatering af styresystemet eller drivere sker det somme tider at computeren enten bliver slukket inden den er færdig, eller der sker en fejl under selve opdateringsprocessen.
Det kan også forekomme at der er fejl i de nye filer, eller at der netop på denne computer findes en hardwarekonstellation der giver problemer med den nye software.
I de fleste tilfælde kan det lade sig gøre at tilbagerulle opdateringen vha. de indbyggede muligheder, men det sker at det f.eks. slet ikke er muligt at starte styresystemet op.
Softwaren der forårsager problemet skal da fjernes manuelt og det er de færreste der giver sig i kast med dette på egen hånd.

3. Antivirus

Til Windows® systemer hersker der stor forvirring omkring antivirus. Der findes et utal af softwarefirmaer der forsøger at få solgt antivirusprogrammer til computerbrugeren – Enten ved at der forefindes præ-installeret antivirus der f.eks. gælder 6 måneder, hvorefter brugeren enten skal installere noget andet, eller købe en licens - Eller også ved at der tilbydes diverse pakker i forbindelse med købet af computeren.
Der er også mange internetsider der reklamerer med antivirus-løsninger og prøver at lokke brugeren til at installere/købe mere eller mindre lødig software.

Hvad de færreste tænker over, er at netop til Windows® har Microsoft® enten direkte implementeret (Windows® 8.1 – 10) et antivirusprogram som Microsoft® holder opdateret automatisk – Eller også frigivet et gratis antivirusprogram (Microsoft® Security Essentials) som man frit kan installere.
Det er langt de mest effektive programmer der findes – Computeren sløves ikke specielt og Microsofts programmer vil oftest være rigeligt til at sikre den almindelige bruger i dagligdagen.

4. For stor filfragmentering

Under brugen af computeren vil der langsomt ske det at filerne på harddisken bliver spredt i flere mindre og mindre stykker. Det kommer af den natur der er indbygget i hhv. FAT32 og NTFS som Windows® benytter. I de nyere versioner af Windows® er der opsat en schedule der automatisk skal sørge for at holde filerne nogenlunde samlet, men af forskellige årsager er det ikke altid af computeren får “lov” at rydde op. Over tid vil det afstedkomme langt flere harddisksøgninger for at læse de enkelte filer – Hvis det er filer der benyttes meget af styresystemet, vil det uværgeligt sløve computeren ned. Ryd op – Lad diskdefragmentering køre hvis fragmenteringen er over 10%.

5. For lidt RAM

Det ses desværre stadig at mangel på RAM er årsagen til manglende hastighed på computeren – Af en eller anden grund installerer nogle producenter konsekvent for lidt RAM i forhold til hvad der er fornuftigt for den pågældende computer. Eller også benytter brugeren nogle programmer der ikke var tiltænkt den solgte computer. Fælles for begge problematikker er at det ofte er endog meget let at hente en del ydelse ved en RAM-opgradering. Det koster som regel heller ikke mange penge i forhold til at man måske overvejer at udskifte computeren.

6. Filfejl på harddisk

Filfejl på harddisken forekommer hvis man f.eks. slukker for computeren på “den hårde måde”, mens den er i gang med noget, eller måske er “låst” i et program. Over tid vil den slags fejl hobes op og være skyld i alt fra langsommere udførelse af programmer til deciderede fejl/måske en computer der ikke vil starte.

7. Langsom harddisk

Moderne processorer er meget hurtige – Som i ufatteligt hurtige – En udvikling der også fortsætter med stadig større hastighed og mindre strømforbrug.
Desværre undlader mange producenter (af økonomiske årsager) at levere den færdige computer med hardware der kan leve op til dette.
En moderne computer der bruger mere end 8-10 sekunder på en “kold” opstart – Dvs. fra helt slukket (ikke dvale eller lign.) er hæmmet af et eller andet og ofte vil der kunne peges på harddisken!

En moderne roterende harddisk (Princippet er stort set uændret gennem de sidste 30 år) har en søgetid på 8-25ms (1000-dele sekund) og en dataoverførelseshastighed på 30-150 Mb/s (Megabyte/sekund).
Til sammenligning har en moderne SSD “harddisk” en søgetid på under 0,1ms og dataoverførelseshastighed på 150-500mb/s.

En generel hastighedsforøgelse på 50-150% kan forventes hvis man udskifter en roterende disk med en SSD disk.
Det vil selvfølgelig ikke øge hastigheden på grafik mm. - Men det er sjældent dét der er problemet i den daglige brug af computeren.

8. Opsætning af styresystem

Der er mange muligheder for at justere på opsætningen af styresystemet - Forkert opsætning koster ofte unødig ventetid.
Alt efter hvad computerens primære formål er, vil det være muligt at optimere på forskellige parametre og fjerne funktioner der ikke bruges/er unødvendige.

9. Støv

Moderne CPU’er & GPU’er sænker automatisk hastigheden når de opnår en vis temperatur – For at forhindre at de skades/brænder af.
Bruges computeren i et almindeligt kontor/hjemmemiljø kan man opnå total tilstoppelse af kølekanalerne på under 1 år, hvis man er uheldig! En sådan tilstand vil måske sløve computeren med 50-90% i forhold til det optimale. Risiko for skade på hardware foreligger selvfølgelig også.

Rengøring af computeren er billigt hvis man holder det op imod spildt arbejdstid fordi man skal vente på en langsom computer eller udskifte komponenter der har taget skade - For ikke at tale om alle de software- og filfejl der kan nå at opbygges inden man bliver klar over det.

10. Opdatering af styresystem & programmer

Langt de fleste opdateringer sigter mod at fjerne deciderede programfejl o.l., men en del af den adresserer også uhensigtsmæssigheder i form af langsommelige rutiner osv.
Bl.a. grafikkortdrivere er det vigtigt at opdatere når det gælder hastighed, men også drivere til SATA-bus, USB mm. kan have afgørende indflydelse på computerens hastighed. Userspace-programmer som tekstbehandling, regneark, flash, browsere mm. bliver ofte også bedre ved hver opdatering.
Mange ressourcer kan frigives til andre ting når de installerede programmer er så effektive som muligt. Det sikres bedst ved at bruge den opdaterede version af programmet.

11. Langsom CPU

Når de ovenstående steps har været gennemgået uden at opnå tilfredsstillende effekt, kan man se på CPU'en. I de fleste stationære maskiner kan den opgraderes, ofte uden at det bliver en større udskrivning.
Alt andet lige vil en CPU med f.eks. dobbelt så mange kerner, kunne klare dobbelt så mange opgaver samtidigt. Hvis det er regnetunge opgaver (video, lyd, billeder, simulering mm), der arbejdes med, vil det sjældent skade at opgradere CPU'en til det maksimalt montérbare.
Fordelen ved CPU-opgraderinger er at priserne som regel rasler ned så snart der kommer en ny CPU-familie på markedet.

12. Harddisk fuld

Det hænder at den direkte årsag til den manglende hastighed ligger i en fyldt harddisk.
De fleste systemer får problemer hvis disken er mere end 90% fuld – Mange SSD-diske får problemer allerede ved omkring 80% udnyttelse af den maksimale plads.

Der er derfor ingen undskyldning for at undlade at øge kapaciteten hvis disken er næsten fuld og man sidder og venter på en harddisklampe der lyser konstant...

13. Hardwarefejl (RAM, bad sectors, indtørret kølepasta mm.)

Forskellige hændelser i computerens “liv” kan afstedkomme hardwarefejl. Nogle fejl opstår også blot i form af komponent-defekter. Det kan være en noget langhåret øvelse at finde årsagen hvis ikke man har erfaring i hardwarefejlsøgning.
Problemet løses som regel ved at udskifte den defekte komponent. I andre tilfælde kan det være nødvendigt at udskifte et indstikskort eller reparer på bundkortet.

Hardwarefejl er ofte årsag til “Blue Screen Of Death” som på billedet, eller at computeren pludselig “fryser” fast i en handling eller et program, uden at årsagen kan findes andre steder.

"Blue Screen Of Death"
Windows Blue Screen Of Death

Kontakt mig for at høre nærmere.


Bærbare computere

Indeni en stationær af tårn-typen Indeni en stationær af desktop-typen Indeni en stationær af desktop-typen

Driftsproblemer

I modsætning til stationære computere, hvor alt er lavet til at kunne skilles ad/udskiftes, så er bærbare ofte noget mere besværlige at komme ind i – Hvadenten det er for at udskifte hardware eller rengøre.
Ikke desto mindre er der nøjagtigt det samme behov for rengøring og opgradering, som findes ved de stationære.
Det kan også sagtens lade sig gøre med det rigtige værktøj.

Jeg har tit hørt noget i stil med “Vi blev nødt til at købe en ny computer, den gamle var blevet alt for langsom og ustabil”.
Det ender mange gange med et opkald til en IT-forretning, et besøg i Elgiganten eller et andet sted der sælger computere og dermed et køb af nyt udstyr.

Inden man når så langt, bør følgende ting som minimum overvejes:

Jeg har nedenfor prøvet at placere de enkelte problemtyper i nogenlunde rangorden efter hvor ofte de er årsagen til at computeren kom på værksted. Efterfølgende uddybes de enkelte punkter.

  1. Unødvendig software, addons, plugins mm.
  2. Antivirus
  3. Filfragmentering
  4. Støv i kølekanaler
  5. For lidt RAM
  6. Filfejl på harddisk
  7. Langsom harddisk
  8. Opsætning af styresystem
  9. Opdatering af styresystem & programmer
  10. Langsom CPU
  11. Harddisk fyldt
  12. Hardwarefejl (RAM, Bad sectors, indtørret kølepasta mm.)

1. Unødvendig software, addons, plugins mm.

Allerede fra computeren bliver leveret er der en masse software installeret – Software som oftest aldrig bliver brugt til noget. Afinstallér det!

Når computeren bruges, installeres forskellige programmer til f.eks. afspilning af Flash-film i browseren osv. Mange af disse installationer “trækker” anden software ind i computeren – Ofte for at reklamere eller sælge et andet softwareprodukt.
Et program som Java er det de færreste der overhovedet behøver at have installeret. Flash er også langsomt på vej ud, efterhånden som HTML5 bliver mere og mere brugt.

Software der ikke har en specifik funktion eller rolle på den pågældende computer, bør fjernes.

2. Antivirus

Specielt til Windows systemer hersker der stor forvirring omkring antivirus. Der findes et utal af softwarefirmaer der forsøger at få solgt antivirusprogrammer til computerbrugeren – Enten ved at der forefindes præ-installeret antivirus der f.eks. gælder 6 måneder, hvorefter brugeren enten skal installere noget andet, eller købe en licens.

Hvad de færreste tænker over, er at netop til Windows® har Microsoft® enten direkte implementeret (i Windows® 8.1 – 10) et antivirusprogram som Microsoft® holder opdateret automatisk – Eller også frigivet et gratis antivirusprogram (Microsoft® Security Essentials) som man frit kan installere.
Det er langt de mest effektive programmer der findes – Computeren sløves ikke særligt meget og Microsofts programmer vil oftest være rigeligt til at sikre den almindelige bruger i dagligdagen.

3. Filfragmentering

Under brugen af computeren vil der langsomt ske det at filerne på harddisken bliver spredt i flere mindre og mindre stykker. Det kommer af den natur der er indbygget i hhv. FAT32 og NTFS som Windows benytter.
I de nyere versioner af Windows er der opsat en schedule der automatisk skal sørge for at holde filerne nogenlunde samlet, men af forskellige årsager er det ikke altid af computeren får “lov” at rydde op.
Over tid vil det afstedkomme langt flere harddisksøgninger for at læse de enkelte filer – Hvis det er filer der benyttes meget af styresystemet, vil det uværgeligt sløve computeren ned.

Ryd op – Lad diskdefragmentering køre hvis fragmenteringen er over 10%.

4. Støv i kølekanaler

Specielt bærbare computere er meget følsomme overfor tilstopning af kølingen. Der er ikke mange muligheder for at aflede varmen andre steder og der er ikke meget plads til luften kan finde alternative veje.
Moderne CPU’er & GPU’er sænker automatisk hastigheden når de opnår en vis temperatur – For at forhindre at de skades/brænder af.

Bruges computeren i et almindeligt kontor/hjemmemiljø kan man opnå total tilstoppelse af kølekanalerne på under 1 år, hvis man er uheldig! Det normale er dog at støvet langsomt, over flere år, stopper luftkanalerne til. Fordi det sker langsomt kan det nemt forveksles med at opgraderinger, programmer mm. kræver mere af computeren, selvom det i virkeligheden er computeren der leverer mindre og mindre ydelse!

En sådan tilstand vil måske sløve computeren med 50-90% i forhold til det optimale. Risiko for skade på hardware foreligger selvfølgelig også.
Rengøring af computeren er billigt hvis man holder det op imod spildt arbejdstid fordi man skal vente på en langsom computer eller man ender med en defekt computer pga. overophedning.
Husk at batteriets levetid også forringes hvis det konstant er 35-40℃.

5. For lidt RAM

Det ses desværre stadig at mangel på RAM er årsagen til manglende hastighed på computeren – Af en eller anden grund installerer nogle producenter konsekvent for lidt RAM i forhold til hvad der er fornuftigt for den pågældende computer. Eller også benytter brugeren nogle programmer der ikke var tiltænkt den solgte computer.

Fælles for begge problematikker er at det ofte er endog meget let at hente en del ydelse ved en RAM-opgradering. Det koster som regel heller ikke mange penge i forhold til at man måske overvejer at udskifte computeren.

6. Filfejl på harddisk

Filfejl på harddisken forekommer hvis man f.eks. slukker for computeren på “den hårde måde”, mens den er i gang med noget, eller måske er “låst” i et program.
Over tid vil den slags fejl hobes op og være skyld i alt fra langsommere udførelse af programmer til deciderede fejl/måske en computer der ikke vil starte.

I Windows kan man benytte "Scandisk" til at rette fejl på harddisken, men de filer der er fejlskrevet kan ikke "gendannes" med Scandisk.

Da det som kun er filer der er åbne det "går ud over", vil fejlene som oftest være begrænset til swap-fil, åbne dokumenter osv. Det kan dog ske at fejlene rammer registreringsdatabasen, driverfiler eller andre Windows system-filer.

Derfor kan det være nødvendigt at geninstallere drivere eller programmer hvis der har været mange fejl på disken.

7. Langsom harddisk

Harddisken er, ganske som på stationære computere, næsten altid den komponent der hæmmer den generelle hastighed på en bærbar mest!
Harddiske er bare langsommme - Men teknologien er jo også mere end 30 år gammel - Og benytter sig af et læsehoved der skal flytte sig fysisk for at hente data fra en skive der drejer rundt. Her er vi næsten tilbage i båndoptageren...(Måske lidt groft - Harddiske er højteknologi, det er bare forældet højteknologi).

Moderne SSD-diske har ingen bevægelige dele og søgninger foregår lynhurtigt, ligesom dataoverførsler er langt hurtigere. Specielt på bærbare med begrænsede muligheder for strømforbrug, kan der mærkes forskel.

Under brug kan SSD-disken godt have højere strømforbrug end en tilsvarende traditionel harddisk - Men "brugstiden" er så meget kortere at det fuldt ud opvejes af det minimale strømforbrug disken har i standby. Samtidig skal computerens CPU kun være ude af powersave i ganske kort tid ad gangen, fordi den hurtigere får de efterspurgte data.
Resultatet er længere tid på batteriet og en langt hurtigere computer.

Ring og hør hvad der kan gøres for din computer - Det er som regel ikke noget større problem at skifte til en SSD disk.

Har du brug for ekstraordinært meget plads, findes der kombinerede løsninger der fungerer helt perfekt - Det er virkelig en effektiv løsning.

8. Opsætning af styresystem

Der er mange muligheder for at justere og trimme indstillinger i styresystemet så det optimeres i forhold til den brug computeren udsættes for. F.eks. kan der justeres på graden af grafiske elementer, automatiske hjælpetekster, fade-in/fade-out, forhåndsvisning m.fl.
De fleste bliver overraskede over hvor mange ressourcer der "gemmer" sig i sådanne elementer - Og hvor meget hurtigere computeren kan blive, uden at der gøres andet end at pille ved lidt software.

9. Opdatering af styresystem & programmer

Langt de fleste opdateringer retter deciderede programfejl, sikkerhedshuller, inkompatibilitet mm. En del retter dog også andre uhensigtsmæssigheder som f.eks. langsomme rutiner eller mulighed for at udnytte ressourcer i et system.
Det er tydeligt ved f.eks drivere til grafikkort - Her kan opdateringer give hurtigere grafisk udførelse såvel som lavere processortemperatur og dermed strømforbrug.

Der bliver flere ressourcer til overs når de installerede programmer er så effektive som muligt. På bærbare er færre ressourcer forbrugt = længere tid på batteri.
Derfor er det vigtigt at holde software opdateret - Ikke kun for at undgå forskellige "uheldigheder" i form af sikkerhedshuller, men også for at få mest muligt ud af computeren.

10. Langsom CPU

Hvis det kan lade sig gøre - Afhænger ofte meget af prisklassen på den givne computer - Kan der være fornuft i at opgradere CPU'en.
Pga. den tekniske udvikling vil en opgradering kunne mærkes både på hastighed og batteritid.

Selvom en hurtigere processor bruger mere strøm kan det meget vel vise sig at gennemsnittet alligevel er lavere - Dels fordi der hele tiden forbedres indenfor "minimumsforbrug", dels fordi en processor der udfører opgaven hurtigere ikke "optager" computerens andre funktioner så længe.

Udskiftning af CPU koster som regel ikke meget i forhold til at købe en ny PC med tilsvarende muligheder.

11. Harddisk fyldt

Hvis harddiske en fyldt med data (generelt >90% for en alm. harddisk og >80% for en SSD-disk), vil det sløve computeren. Der er ikke plads til at flytte rundt på filer eller til at "rydde op".
For SSD-diskenes vedkommende er der også nogle andre parametre der gør dem uforholdvis meget langsommere hvis de fyldes helt op med data.

Med præ-installerede systemer, måske kryptering osv., kan det godt virke lidt uoverskueligt at gøre noget ved, andet end at slette nogle filer, eller lægge dem ud på en ekstern disk.
Udover selvfølgelig at tømme "papirkurven" og fjerne unødvendige filer, vil det i det lange løb oftest være bedst at opgradere den interne harddisk, hvilket kan gøres uden større problemer.

Jeg har erfaring og ekspertise samt de rigtige værktøjer at gøre det med. På den måde er du sikret at du bevarer installations-billeder og data, nøjagtig som inden disken blev udskiftet.
Den gamle disk kan passende monteres i en USB-boks og f.eks. bruges til backup.

12. Hardwarefejl (RAM, Bad sectors, indtørret kølepasta mm.)

Hardwarefejl kan opstå som følge af defekte komponenter, slid, dårlige lodninger, dårlige forbindelser, slag, stød, vibrationer og andre påvirkninger som f.eks. ekstrem varme, kulde eller fugt.
Selv med erfaring for fejlsøgning på komponent-niveau kan det være en noget langhåret affære at finde årsagen, men det kan for det meste godt lade sig gøre.
Andre gange er det let (f.eks. defekt harddisk), men så kan processen med at redde data mm. blive den største opgave. Det er derimod ikke altid reparation er muligt, f.eks. kan det være den pågældende komponent er udgået eller skaden er for stor/kompleks til at det er muligt at gøre noget ved.

Det er dog ikke ensbetydende med at det ikke kan betale sig at undersøge om computeren kan repareres eller ej - Jeg tilbyder at gennemgå udstyret og på den baggrund at komme med min vurdering. Nogle gange vil det bedste være at skaffe erstatningsudstyr eller nyt udstyr.
I rigtig mange tilfælde vil det dog være hurtigst, bedst og nemmest at foretage reparation eller udskiftning af den/de defekte komponenter.

Husk på at du, som bruger af udstyret, sjældent har den store lyst, endsige tid, til at sætte dig ind i en masse nyt, blot fordi f.eks. en defekt RAM-blok får din computer til at gå ned hele tiden.
Det billigste er at udskifte RAM-blokken - Så vil maskinen køre igen, du har stadig din opsætning, dit styresystem og dine data på nøgagtig samme måde som inden reparationen.

Anskaffer du en ny computer, vil du skulle sætte det hele op igen, måske har du noget software som ikke virker i den nye version af styresystemet, dine adgangskoder ligger måske kun på den gamle computer, din post osv. osv.

Det er altså ikke "bare" computeren der udskiftes - Det er også en masse arbejde der allerede er udført i forhold til at tilpasse systemet til én selv.


Smartphones

Har du tabt din telefon så glasset er knust eller vil du bare gerne have opdateret den lidt? Jeg klarer begge dele. Jeg kan også hjælpe med at flytte data over på en ny telefon, hvis du ønsker det.

De fleste nyere smartphones kan opdateres, ikke bare med den software som producenten har lyst til at frigive, men også andre versioner af Android™. Da flere producenter ikke er særligt hurtige til at levere opdateringer, til nogle telefonmodeller kommer der næsten ikke opdateringer, kan det være en fordel at gøre noget ved det selv.
Jeg bruger selv en Samsung Note II - Som blev leveret med JellyBean. Da jeg havde haft den i et års tid kom der endelig en KitKat opdatering (længe efter at KitKat var frigivet af Google), men det var så fuld af Samsung-software og apps jeg ikke skulle bruge, at jeg faktisk fik en dårligere oplevelse ud af at opdatere telefonen...!

Derfor opgraderede jeg den selv, først til KitKat, senere til Lollipop.
Dermed kom jeg hurtigt videre i forhold til sårbarheder som Stagefright og fik et mere moderne interface på min telefon, bedre (mindre) strømforbrug og bedre muligheder for at låse telefonen, kryptere den mm.
Den er pt. installeret med Lollipop fra Cyanogenmod, som er et "custom" kernel. Android er opensource, derfor findes der utallige versioner der, alt efter personlige preferancer, kan installeres på de telefoner og tablets der understøttes.

Har du behov for hjælp med opsætningen af din telefon, konti, kryptering eller som ovenfor beskrevet, reparationer eller opgradering er du meget velkommen til at sende mig en mail eller ringe til mig.
Du kan ringe til mig eller skrive en besked under Kontakt. Neden for finder du beskrivelser af nogle af de opgaver jeg udfører.

The Android™ Logo

Smartphones - Udnyt det smarte

Opdatering af Android™

Hvis du bruger de opdateringer der kommer fra producenten af din telefon skal du formentlig ikke bruge min hjælp. Hvis din telefon stadig har garanti, vil du også beholde denne garanti.
Da det ikke er alle producenter der er lige flinke til at lave opdateringer - Eller nogle producenter præ-installerer en masse "bloatware" - Uønsket software - Kan det være en idé at foretage opdateringen selv.

Det er hér jeg kommer ind i billedet. Jeg kan tilbyde opdatering af langt de fleste Android-telefoner med ROM's fra f.eks. Cyanogenmod og Omnirom.
Det er helt "rene" installationer af Android og du har herefter selv 100% kontrol med hvilke apps du installerer og hvordan de skal opføre sig på telefonen, f.eks. om de må bruge GPS eller WiFi.

Du skal være klar over at denne form for ændring af software på telefonen, vil føre til bortfald af eventuel garanti. Da de nyeste telefoner ofte får én eller 2 opdateringer, inden det begynder at blive trægt (fordi producenten tjerne penge på at sælge telefoner, i modsætning til opdateringer som blot koster udviklingspenge), vil det være telefoner hvor garantien allerede er udløbet der er den primære målgruppe for en sådan "custom" opdatering.

Til gengæld vil du få en telefon med en nyere version af Android, slippe for en masse apps du alligevel ikke bruger og få glæde af din telefon i længere tid end du ellers ville - Du undgår med andre ord at skulle købe en ny. Det kan være mange penge sparet!

En anden fordel ved at lave en "custom" opgradering er root-adgang. For at lave opdateringen skal man "roote" telefonen, hvilket vil sige at man "låser" den op og får adgang til alle rettigheder i styresystemet.
Når telefonen leveres fra ny, vil den være låst - Du kan f.eks. ikke fjerne alle de apps du måtte ønske. Det er låst fra producentens side. Når telefonen er "rooted" har du fuld adgang til at fjerne alle de apps du måtte ønske - Dermed også til at fjerne apps der er vigtige for at telefonen virker.
Det kan sammenlignes lidt med at have en bil med og uden startnøgle - Hvis du ikke har startnøglen, må en anden have den for at du kan køre i bilen - Du er altså passager og kan ikke selv gøre til eller fra hvis bilen laver ulykker. Hvis du selv har startnøglen, kan du selv køre og bliver dermed også ansvarlig hvis bilen laver ulykker.
Det er det samme med en telefon - Når den er ny er det producenten der har "nøglen" - Du er blot "passager" på systemet og kan ikke gøre så meget til eller fra hvis noget ikke virker eller laver fejl.
Når telefonen er "rooted", har du nøglen og dermed ansvaret for hvordan du opfører dig på systemet (telefonen).

Du får til gengæld mulighed for at lave backups mm. i en grad der ikke er muligt når telefonen er låst.

Og hvem har egentlig lyst til at være "passager" hos Samsung, HTC eller andre???

Kontakt mig for at høre nærmere.

Note 2 opdateret Note 2 opdateret Note 2 opdateret Note 2 opdateret Note 2 opdateret
En Samsung Note 2 opdateret til Android™ Lollipop - Cyanogenmod versionen

Udskiftning af frontglas & display

S3Mini med grøn-fejl på display S3Mini med fejl på display - Fader ud S3Mini med fejl på display - Slukket
På telefonen hér er frontglasset afmonteret for demonstrations skyld - Den skal have nyt display

En af de knap så smarte ting ved smartphones er frontglasset - Det tåler ikke så mange tæsk som f.eks. en Nokia 3210 gjorde...

På de fleste telefoner kan det dog lade sig gøre at udskifte frontglasset for en pris der ligger noget under en ny telefons pris. Er telefonen lidt ældre kan det ofte lade sig gøre at finde en god brugt telefon og flytte "motherboardet" fra den ødelagte telefon over på displayet/frontglasset på den anskaffede, brugte telefon.
Det samme gøres hvis displayet (ikke kun frontglasset) er ødelagt af skaden. På den måde bevares alle data, opsætning osv.

Man kan selvfølgelig også bare købe en ny telefon, men det er jo ikke sikkert der i virkeligheden er behov for det - Hvorfor så bruge penge på det?

Jeg tilbyder udskiftning af frontglasset på de fleste telefoner (ikke Apple), så har du ødelagt frontglasset, er det meget ridset eller har du andre skader på din telefon, så skriv en mail eller ring og hør hvad jeg kan gøre for dig.
Du finder mine kontaktoplysninger hér.

Rengøring

Det kan ikke undgå at støv og skidt samler sig i telefonen når du bruger den. Dårlig lyd og knapper der er svære at trykke på kan skyldes at der er "fyldt op" med støv indeni telefonen.
Jeg har det rigtige værktøj til at skille telefonen ad og rengøre den. Jeg har også magneter der kan fjerne metalspåner fra højttaler og mikrofon så lyden bliver god igen selv om din telefon har været på "metalarbejderkursus".

Kontakt mig for at høre nærmere.


Hardware

Blandet hardware BNC Terminaler CPU på processorkort

Alle former for computer hardware repareres. Har du en defekt enhed som du ikke kan undvære, så kan jeg måske hjælpe. Jeg kan skifte komponenter, lodde dårlige forbindelser og genskabe ødelagte printbaner.

Jeg har en del ældre komponenter liggende ifald der skal bruges reservedele der ikke længere kan skaffes. Jeg har desuden stor erfaring i at skaffe "umulige" stumper, det kan dog godt tage noget tid hvis der er tale om virkeligt specielle dele.

Kontakt mig for at høre nærmere - Måske er den umulige opgave slet ikke så umulig!


Systemer

Linux

Omkring 1995-1996 installerede jeg Linux første gang. Siden har jeg brugt det på servere, desktops og bærbare.
Jeg bruger det selv på min desktop og min bærbare. Skal jeg bruge Windows®, kører jeg det i en virtuel host på én af mine Linux-maskiner.
Mine børn bruger det på deres små net-books - Med Linux kan de spille, skrive, gå på skole-sider mm. - For at sammenligne kan man sige at de små maskiner med den nyeste Linux kører mindst lige så hurtigt (og langt mere stabilt) som den samme maskine kører med Windoes® XP uden antivirus!

Til forskel fra Windows® findes i Linux en masse værktøjer der er ekstremt nyttige når der skal laves IT-service mm.
Ligeledes understøttes de fleste programmeringssprog og der er servere til stort set alle typer opgaver, lige fra en Windows Filserver til webserver.

Har du en stationær eller bærbar PC der er 3-5 år gammel og bruger du den ikke til noget specifikt der kræver Windows®, så kan du i mange tilfælde opnå store fordele ved at skifte til Linux.
I forhold til for snart en del år side, er det ikke meget "anderledes" eller "svært" at bruge Linux. Der findes en desktop at navigere rundt i. Programmerne er enten de samme eller ligner og kan det samme som hvad der fås til Windows®.

Du slipper for antivirus da Linux har en mere rigid sikkerhedsstruktur og du får dermed frigivet en masse computerressourcer til andre ting (dine programmer).

Stort set al hardware er understøttet, systemet kan afprøves med en USB-nøgle inden installation - Således kan man være sikker på at alt virker efter hensigten inden man installerer.
Der findes forskellige værktøjer der kan benyttes til at lave en "spejling" af den gamle installation som kan bruges hvis man fortryder på et senere tidspunkt. Der er således ingen grund til ikke at prøve, hvis man står over for at skulle have nyt udstyr eller bare er træt af manglende funktionalitet/fejl/adware mm.

Hvis du har mod på at prøve, vil jeg næsten vædde på at du aldrig skifter tilbage igen.